Start » Inspiration » Doverodde
Her, hvor Limfjordens blå vand møder de høje himle, de lyngklædte bakker og århundreders historie, er Doverodde og Thy trådt ind i en ny æra.
Den gamle Købmandsgård, Siloen, Havnen og hele det omkringliggende område er blevet forvandlet fra historisk handelscentrum til en moderne oplevelsesdestination, hvor natur, kultur og fællesskab mødes.
Bag transformationen står TM Thyholm Murer A/S som hovedentreprenør for opførelsen af Naturlandsbyen og dens mange bygninger, renoveringen af Købmandsgården, Siloen og Havnen samt etableringen af nye udearealer – et af de mest markante udviklingsprojekter i Thy i nyere tid.
Med fokus på kvalitet, præcision og samarbejde har TM haft ansvaret og bundet det hele sammen i en harmonisk helhed.
Resultatet er et levende sted, der tiltrækker både lokale og besøgende fra hele landet – og som allerede har vakt national opmærksomhed.
Doverodde har i århundreder været et knudepunkt for liv og handel. Den gamle Købmandsgård fra 1854 fungerede i sin tid som handelscentrum for lokalområdet, hvor fjorden var livsnerven.
Helt frem til 1990´erne var der en stor og aktiv foderstofforretning på Købmandsgården. Da foderstofforretningen ophørte, blev stedet omdannet til et kulturelt samlingssted for møder, koncerter, spejderaktiviteter og endda vikingeskibsbyggeri.
Med en vision om at skabe et nyt nationalt samlingspunkt blev idéen født om at etablere Naturlandsbyen omkring Købmandsgården – og samtidig etablere en lokal afdeling af SMK Statens Museum for Kunst som en integreret del af Købmandsgården. Samlet et sted, hvor friluftsliv, naturdannelse, kultur og fællesskab smelter sammen.
Udover opførelse af Naturlandsbyen, blev der også igangsat en komplet renovering af Købmandsgården, de omkringliggende arealer, den ikoniske silo samt totalrenovering af havnen.

Projekt er blevet realiseret i tæt samarbejde mellem Thisted Kommune, SMK Statens Museum for Kunst projektet, Reiulf Ramstad Arkitekter, EKJ Ingeniører, ERIK Arkitekter, Nordea-fonden – og Thyholm Murer A/S som hovedentreprenør.
Det er lykkes at skabe et sted, hvor kulturhistorien bevares, og hvor nye oplevelser, læring og fællesskaber kan blomstre.
Som en central del af transformationen i Doverodde står nu Naturlandsbyen – et helt nyt univers af oplevelser, aktiviteter og fællesskaber, skabt i tæt samspil med naturen og fjorden.
Her finder man:

Naturlandsbyen er skabt til at være levende året rundt. Her kan man se børn udforske naturen, familier samles omkring bålfade, og foreninger dyrke alt fra kajaksejlads til klatring.
Et særligt trækplaster er Vikingeskibslauget, som har rykket deres værksted ind i det nye Værft. Her bygger de både efter de traditionelle klinkbådstraditioner, der er anerkendt som UNESCO-kulturarv. Om sommeren sejler de ud fra den nyrenoverede Havn.


Se flere billeder her: www.thyholmmurer.dk/referencer/doverodde
Som hovedentreprenør på Doverodde-projektet har TM Thyholm Murer A/S haft det samlede ansvar for at lede og koordinere en lang række fagområder, leverandører og underentreprenører. Blandt de vigtigste ansvarsområder:

Det samlede projekts kompleksitet krævede præcision, fleksibilitet og overblik. Som hovedentreprenør har TM Thyholm Murer A/S bla. haft ansvaret for:
TM’s indsats har gjort det muligt at kombinere kulturarv, moderne faciliteter og friluftsliv i én sammenhængende oplevelse.
Et markant element i projektet er etableringen af SMK Thy – Statens Museum for Kunsts nye afdeling i Doverodde. Museet åbnede i august 2025 og har allerede sat området på landkortet som et sted, hvor kunst og natur smelter sammen.
SMK Thy holder til i det historiske pakhus og tilbyder kunstudstillinger på internationalt niveau med værker af blandt andre Henri Matisse, Pablo Picasso og André Derain.
TM Thyholm Murer A/S har haft tæt samarbejde omkring SMK Thy projektet, og har stået for alle arealer udenom og stier, samt renovering af Siloen, Havnen, Købmandsgården og opførelse af Naturlandsbyen. Hele området sammen med SMK Thy-bygningen, opleves som én samlet helhed.
Projektets betydning blev understreget, da Hans Majestæt Kong Frederik X og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte Doverodde.

Kongeparret fik en rundvisning i området, nød frokost i Naturværkstedet der er en af signaturbygningerne, mødte børn og friluftsvejledere ved bålhytterne og gik op i den nyrenoverede silo for at opleve den spektakulære udsigt over fjorden.
Deres besøg trak både national medieopmærksomhed og understregede projektets værdi som kulturelt og naturmæssigt fyrtårn. Det var samtidig en anerkendelse af det store arbejde, der ligger bag – og et symbol på, hvordan lokal udvikling kan skabe værdi på landsplan.
Et projekt i denne størrelse og kompleksitet kommer sjældent uden udfordringer. I marts 2024 blev byggeriet midlertidigt standset efter en afgørelse fra Planklagenævnet.
Her spillede TM Thyholm Murer A/S en central rolle i at finde løsninger, omplanlægge og sikre, at fremdriften blev fastholdt.
Samarbejdet mellem Thisted Kommune, rådgivere og TM gjorde det muligt at genoptage arbejdet hurtigt og effektivt.
Denne proces viste styrken i projektets samarbejde – og TM’s evne til at håndtere selv uforudsete udfordringer med struktur og kvalitet i fokus.
“At gennemføre et mangefacetteret projekt som dette, udbudt i EU udbud, som hovedentreprise i tidligt udbud, hvor mange emner er dokumenteret på et relativt overordnet niveau, er en fælles udfordring for både entreprenør, rådgivere og bygherre. Projektformen rummer særlige muligheder og risici for alle parter og at opnå tilfredsstillende værdiskabelse for alle, økonomisk, tidsmæssigt og indholdsmæssigt, kræver forståelse for projektformen og et tillidsfuldt og fortroligt samarbejde.
I dette tilfælde har samarbejdet med Thyholm Murer, igennem projektudvikling og projektgennemførelse, været præget af høj bevidsthed om gennemføringsmodellen og samarbejde på et ekstraordinært niveau, hvor rådgiverne har oplevet Thyholm Murers projektteam deltage i samarbejdet med faglig dygtighed, åbenhed, tillid, professionalisme, fairness, fleksibilitet og et kæmpe engagement for at få dette projekt til at lykkes i en presset tidsplan og på et meget højt niveau, kvalitetsmæssigt og æstetisk.
Entrepriseleder Lars Damgaard og hans assistent Michael Hedegård har i kraft af deres personligheder, med integritet, troværdighed, ordentlighed og godt humør været afgørende for et trygt og tillidsfuldt samarbejde, hvor projektet er gennemført og kommet i mål til alles store tilfredshed.”
Naturlandsbyen blev kåret som vinder af Klima- og Kystsikringsprisen ved Building Awards 2025.

Prisen er tildelt for projektets unikke helhedsorienterede tilgang, hvor kulturarv, nybyg og avanceret klimatilpasning er smeltet sammen i én samlet løsning. Området er i dag sikret mod fremtidens vandtryk fra både fjord og bagland – uden at de tekniske løsninger tager opmærksomheden.
Som hovedentreprenør har TM Thyholm Murer A/S haft ansvaret for:
Klimasikringen er integreret så nænsomt i landskabet, at de tekniske løsninger næsten er usynlige – netop dét har været en afgørende del af juryens begrundelse.
“Kompleksitet er ikke en hindring, når man finder løsningerne i fællesskab.” – Dan Gravgaard, Adm. Direktør citeret i artikel i Licitationens Klimasikringsunivers.
Prisen er en stor anerkendelse af et stærkt samarbejde, høj faglighed og af TM Thyholm Murer A/S´s erfaring med komplekte entrepriser, hvor kvalitet, koordinering og helhed er afgørende.
I dag står Doverodde som et fyrtårn for natur, kultur og fællesskab.
Med Naturlandsbyen, den nyrenoverede købmandsgård, Havn og Silo, samt etablering af SMK Thy, er området blevet et nationalt knudepunkt for oplevelser og læring.
Projektet har styrket både lokalsamfundet og turismen – og gjort det muligt for endnu flere at opleve Limfjordens unikke natur og kulturhistorie.
TM Thyholm Murer A/S er stolte over at være valgt som hovedentreprenør:
“Vi er glade for at have bidraget til et projekt, der giver liv, fællesskab og oplevelser til både Thy og resten af Danmark.”
Doverodde er ikke længere kun et historisk sted – det er blevet en moderne oplevelsesdestination, hvor kultur, natur og fællesskab mødes. Transformationen har skabt nye muligheder for både lokale borgere og besøgende fra hele landet, og projektet vil helt sikkert præge området i mange år fremover.
TM Kvalitet i ord og handling – siden 1981
Skal vi være hovedentreprenør for jer, og styre og sikre kvaliteten af jeres næste byggeri? – kontakt os allerede i dag.